Mit navn er Karina Blaabjerg, og jeg tog min eksamen fra Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole i 2007. Jeg etablerede min praksis i 2008, og hvor jeg sideløbende var ansat på Romlund Dyrehospital. Fra 2011 har jeg udelukkende beskæftiget mig med Blaabjergs Dyreklinik. Min primære interesser inden for faget er heste samt hund og kat. Jeg prioriterer at have en høj faglig standard og service. For at efterleve disse målsætninger, gennemgås løbende efteruddannelse. I min fritid er jeg aktiv konkurrencerytter og deltager i en del stævner i Danmark. Derudover træner min kæreste og jeg vores hunde i Rally-O lydighed. |